STEMPLET
 
   Om Stemplet
 



 

 
Diesella ”røvskubberen”


Der var engang! Sådan begynder mange eventyr, og sådan kunne eventyret om Diesella også starte. I 1927 byggede den 12-årige Eli Andersen i Lunderskov sin første motorcykel, en cykel med en lille motor monteret på stelrøret og med remtræk til et barnevognshjul, der var monteret på baghjulet.

 

I 1943 var Eli Andersen blevet uddannet elektriker i Kolding og tyskerne havde besat Danmark. Men hans interesse var flyvning og han konstruerede en lille semidieselmotor til brug i modelfly, modelbiler og modelbåde. Virksomheden kaldte han ”Diesella”, da motorerne fungerede delvis efter dieselprincippet, ”a-la-diesel”.

Fabrik i Kolding
Efter krigens afslutning blev det hurtigt klart, at der ville blive brug for billig og stabil persontransport i Danmark. Det stod også klart for Eli Andersen, der nu producerede stationære motorer og bådmotorer. Sammen med broderen Arne Andersen, der var handelsuddannet, byggede han i 1946 en lille fabrik på Agtrupvej i Kolding til produktionen af disse motorer. Han genoptog forsøgene med motordrevne cykler, og virksomheden kunne på Købestævnet i Fredericia 1949 præsentere det første produktprogram for knallerter.

Fra knallert til motorcykel
Diesellas første knallertmodeller havde en lille totaktsmotor monteret over baghjulet i stedet for bagagebærer. Motoren var forsynet med en trækrulle, der pressedes ned på baghjulet. Trækrullen kunne løftes fri af hjulet, hvorefter cyklen fungerede som en almindelig trædecykel. Efterhånden blev stellet forstærket og forsynet med affjedring. Knallerterne kunne fra starten skyde en anselig fart, men efter få år indførtes maksimum på 50 cm3 motorer og en tophastighed på 30 km/t. Efterhånden blev stellene kraftigere og motorerne flyttedes ned til kranken, og knallerterne kom til at ligne motorcykler.
 
Diesellas knallertmotor var den første på markedet, men allerede tre måneder efter kom den første konkurrent med et lignende produkt. Indtil 1970, da Diesella stoppede knallertproduktionen havde man sendt 15 forskellige modeller på markedet og produceret i titusindvis af ”cykler med hjælpemotorer”.


Arveprins Knud var en meget god ven af Diesella-folket, og meget interreseret i knallerter

 

 
Fra Veterantiden
 
 
   Webmaster.     Stemplet ikke bare en knallert klub