Historien om den Franske Succes. I 1905 – 10 oprettede Maurice Goudal og Marcel Mennesson firmaet Goudal & Menneson, der producerede varmeapparater til busser og lastbiler. Senere begyndte de at producere karburatorer med navnet Solex – navnet var resultatet af en familiekonkurrence i de to familier og efterfølgende blev alle rettigheder til navnet opkøbt på verdensplan.

I 1918 konstruerede Menneson en 2takts cykelmotor til montering over baghjulet på en almindelig cykel og efterfølgende tog han patent på den, i 1919 konstruerede han en totalløsning med en komplet tohjuler, stadig med motoren over baghjulet, også denne tog han patent på, men satte den ikke i produktion.

I 1940 konstruerer Menneson en 38 ccm 2takts motor med rulletræk til montering over forhjulet på en almindelig cykel. I 1940-41 produceres de første prototyper og de ansatte i firmaet foretager lange test-kørsler på flere hundrede kilometer, og de fejl der opstår bliver rettet, hvilket medfører flere forbedringer. I 1946 kom den første Velo Solex i handelen og den gennemgik gennem årene en del forandringer, ydelsen bliver højere, og i 1959 får motoren en slyngkobling, måske fordi konkurrenten Velo Vap kom på markedet med forhjulsmotor med rulletræk og slyngkobling. Stellet var i begyndelsen et åbent rørstel, men sluttede med at være et firkantet presset pladestel.

Igennem årene kom der forskellige modeller på markedet, både med rulletræk på forhjulet og med krankmontering og træk på baghjulet. De forhjulstrukne havde betegnelserne 650, 330,660, 1010, 1400,1700 (den første med slyngkobling), 2200, 3300, 3800, Micron (scootermodel med små hjul), 5000, PliSolex (sammenfoldelig model 5000), 4600; de krankmonterede havde betegnelserne Flash (med kardantræk og skivebremse), 6000 (som Flash men med forhjuls affjedring og Tenor 8000 (med kæde-træk til baghjul og enten Franco Morini eller Anker Laura-motor, samt tank indbygget i stellet) I 1974 døde chefen for Solex koncernen, og bil firmaet Renault overtog styringen af Solex, men allerede sidst på året mageskiftede Renault sine aktier med aktier i Motobecane, som nu overtog styringen og stoppede produktionen af alle andre modeller end Velo Solex 3800. I 1983 blev Motobecane til MBK og samtidig en del af Yamaha der nu ejede Solex; Yamaha havde ingen nostalgiske følelser for den franske Velo Solex, så de stoppede produktionen i 1988 og produktionsudstyret blev pakket ned og sat på lager i havnen i Le Havre.

Velo Solex var ikke nem at slå ud, så i 1993 købte et Ungarsk firma produktionsrettighederne og begyndte at producere model 3800 som kom til at hedde S3800 men ikke mere med navnet Velo Solex, men salget går ikke så godt, så det franske selskab Impex køber produktionsselskabet og producerer og sælger til de går konkurs. Men en fransk erhvervsmand opkøber konkursboet og fortsætter produktionen i Ungarn. I 1997 startes produktion i Kina af firmaet Hongdu og den sælges under Navnet Black’n Roll S3800.

Den danske historie.
Velo Solex blev præsenteret på den franske udstilling i Forum i København i 1950, og der var stor interesse for det lille køretøj, Firmaet Simonsen & Nielsen (S&N) så gode muligheder for salg af køretøjet, så de sikrede sig en kontrakt med Solex fabrikken og en tog vognfuld på 90 stk. Velo Solex blev bestilt til Hamlet fabrikken i Kastrup. S&N troede på ideen, men cykelhandlerne havde ikke den samme tro. og salget gik da også trægt i de første år, da Velo Solex ligesom andre knallerter skulle indregistreres og have nummerplade, og føreren skulle have et førerbevis.
Da myndighederne i 1953 anså knallerter for cykler med hjælpemotor og ikke længere krævede indregistrering steg salget. I 1954 steg salget eksplosivt, så for at undgå eventuelle handelsmæssige restriktioner begyndte S&N at fremstille dele til Velo Solex på Hamlet fabrikken og samtidig fik de tilladelse til at licensfremstille Velo Solex; derfor valgte S&N at flytte deres cykelproduktionen til Dansk Cykelværk Grand i Nørre Åby på Fyn. Hamlet fabrikken var nu produktions og samlefabrik af Velo Solex, men senere flyttede samlefabrikken til nye lokaler på Stamholmen i Hvidovre og Hamlet fabrikken blev brugt som ekspeditionssted for Velo Solex.

Gennem tiden faldt salget af Velo Solex i Danmark, så S&N fik i 1974 importen af den Chekoslovakiske knallert Jawa, men den solgte ikke særlig godt, så i 1977 stoppede S&N som importør af Jawa. Simonsen og Nielsen var importør og producent af Velo Solex indtil 1974, hvor importen overgik til Odense firmaet SRI, der også importerede mange andre knallertmærker. I den periode S&N var importør og licensfremstiller af Velo Solex, fremstillede de omkring 250000 af de små køretøjer. I 1988 stopper produktionen i Frankrig og importen er dermed stoppet i Danmark.

Da myndigderne i Danmark typegodkender replicamodellen af Velo Solex 3800 i 1997, starter firmaet Barok Mobility import og salget gik forrygende i starten, men er med tiden kølnet lidt af.
Det gode ved import af replica modellen er at det så er til at få nye dele til de gamle Velo Solex 3800.