STEMPLET
 
  Kreidler
 


Kr Spr7
 
 ;


 

 

 
 
            

Historien om Kreidler.
Historien om Kreidler begynder i 1889, da Anton Kreidler stifter Stuttgarter Telegraphendraht und kabelfabrik.
Firmaet ændrer senere navnet til Kreidlers Metall und Drahtwerke, fahrzeugbau Kornwestheim bei Stuttgart Gmbh.
Da Anton Kreidler døde i 1942, var det hans søn Alfred Kreidler Der overtog ledelsen i firmaet.
I 1947-48 opstod tanken om at fremstille nogle små motorcykler, Da der efter 2 verdenskrig var et stort behov for transportmidler af enhver art.
I 1952 kommer de første Kreidler letvægtsmotorcykler ud i butikkerne og bliver eksporteret til Holland, Belgien og Schweiz Og sågar også til Sverige, men ikke her til Danmark.
Den første kreidler får typebetegnelsen k 50. I 1953 kommer model j 50 og j 51. I 1954 kommer model k 51. Kreidler lancerede også nogle forskellige scootermodeller,
Da den franske designer Louis Lepoix blev ansat hos Kreidler, og Var færdig med sit projekt ”Kreidler Florett” gik det lige pludselig rigtig stærkt hos Kreidler. Produktionen af Kreidler Florett begyndte i 1957 og samtidig lavede man Kreidler Amazone som fik samme motor som Kreidler Florett, og lige netop motoren bibeholdt man de næste 27 år. Farvevalget var Vulcanrød og Antracitgråmetallic
 
Den 25 Oktober 1965 Sætter Kreidler verdensrekord, på Bonneville saltsletten i Utah i USA kører Kreidlerfabrikkens testkører Rudolf Kunz 224 km/t i et køretøj som senere får øgenavnet ”Cigaren”

”Cigarens” motor ydede 49,98 ccm. v/15,000 Omdrejninger i minuttet, med en effektiv ydelse på 15 HK.
Det svarer til en litereffekt på 300 HK.

Det danske Kreidler eventyr.
Firmaet J.A. Hansen i Holbæk, Får den 8 Marts 1965 typegodkendt Kreidler Florett i Danmark. Denne kreidler Florett model får typebetegnelsen K 53/ 3- dk, modellen er med pedaler og 3 håndgear og motoren Er blæserkølet, og efter danske forhold neddroslet så den kun yder 1 hk med en marchhastighed på max 30 km/t. I 1966 ændrer Kreidler Florett udseende, da den dels får en anden tank men det er også den første model med værktøjskassen placeret bagerst i sadlen. Det er også den første model med kickstarter og fodhvilere og med fodgearskift.
Der er dog solgt nogle Kreidlere i 1966 med pedaler og håndgearskift, disse er i dag meget sjældne. I 1967 ændrer Kreidler Florett udseende igen, denne model har lukket stel og integreret lygte og styrplade i plastic, og man introducerer en ny type forgaffel.
Kreidler Florett kunne selvfølgelig også leveres som 5 gears motorcykel allerede i starten af 1966. Den 20 April 1970 Bliver Kreidler MF 7 ”Mofa” typegodkendt I Danmark. Denne model har en 2 gears automatic motor, den var Kreidlers modstykke til Puch Maxi, men da den blev lanceret var Puch maxi så veletableret på det danske marked, at den ikke fik så stor succes, og den dag i dag er den ret sjælden. Den første model havde en lille hjerteformet tank, men senere kom den med en mere aflang tank, og den kunne fås i 3 forskellige Farver, Vulcanrød, Leuchtorange, og tofarvet Blå.
Den 3 August 1973 introduceres en ny model. Denne model får betegnelsen ”GRAND PRIX” Denne model var en nyskabelse fra Kreidler, da den dels får en ny type forgaffel, men den er også Fartvindkølet, og ligner meget mere datidens motorcykler.
I 1975 introducerer Kreidler igen en ny model, nemlig RMC modellen. RMC står for RENN MOKICK COCKPIT. Denne model Får dels en ny sadel, men også værktøjsrum placeret på siden af stellet under tanken. Yderligere får den flyttet speedometeret op i et cockpit over styret.
RMC modellen kunne også fås i en luksus udgave, som fik betegnelsen RMC Electronic. Denne model havde fået omdrejningstæller, blinklys og knækudstødning.
I 1977 bliver den danske knallertlovgivning ændret, således at nye knallerter solgt i Danmark fremover kun må have 2 gear i motoren, det bliver lovpligtigt at køre med styrthjelm, man skal yderligere være fyldt 16 år og man skulle erhverve sig et knallert førerbevis.
Kreidler kom sig hurtigt over chokket, og i 1982 introducerede Man Kreidler 1,2 hk ,med en 2 gears motor. Denne Kreidlermodel havde et lidt mindre rørstel, cockpit, blinklys og knækudstødning. Denne model blev ikke særlig populær. Dette var den sidste model af Kreidler i Danmark, i 1982 gik Kreidlerfabrikken konkurs,
der var ikke salg nok i deres reservedele, og deres modeller var så godt og robust bygget, så de gik meget sjældent i stykker, dette siger ret meget om kvaliteten af Kreidlers maskiner. I 1992 lukker J.A Hansen motor i Holbæk, og en fornuftig epoke i Dansk knallerthistorie er hermed slut.

Kreidler efter konkurs.
I 1997 opstår ideen med at starte en Kreidlerklub på Internettet. En far og søn i Odense stifter Kreidlerregister.dk
Denne klub tæller i dag cirka 200 medlemmer, fordelt over hele Danmark, og nogle enkelte i Norge og Sverige.
Der bliver hvert år afholdt træf, med ren råhygge og kåring af årets Kreidler.
På trods af Kreidlerfabrikkens konkurs, lever drømmen Om deres fantastiske maskiner stadig, takket være en håndfuld mennesker som synes at det bare er fedt at drøne derudaf på en gammel Kreidler.

Skrevet af. Lasse Paulsen.

         
 
 

 
Fra Veterantiden
 
 
   Webmaster.     Stemplet ikke bare en knallertklub